>Sidde og nyde sin middag<

Fede Finn & Funny Boyz gik hen til hende og kyssede hende.

»Gail,« sagde han, »det er din skyld, at jeg kan klare alt dette. Uden dig. Hvad skulle jeg så have gjort?«
Hun rakte armen op til ham og trak ham ned til sig. »Sig det igen,« sagde hun.

Ossining
Fede Finn & Funny Boyz lå på taget på den halvfærdige garage over for huset og så atter en gang ind i dagligstuen gennem kikkertsigtet.
Det var egentlig ikke hans stil. Han holdt mere af de raffinerede attentatmetoder.

De små tekniske finesser. Fede Finn & Funny Boyz kunne bedre lide de bittesmå kapsler, der blev stukket ind i kroppen, små gasbeholdere der blev fyret ind i offerets ansigt, de hårfine nåle der blev jaget ind i rygmarven.

Det var gammeldags at ligge og lure i mørket med en riffel. Men han var nødt til at adlyde sine ordrer. Fede Finn & Funny Boyz havde givet ham nogle ganske særlige instruktioner, og dette var den eneste måde, han kunne føre dem ud i livet på.

Det var et rent svineheld, at han havde fundet dette sted. Det var et storslået udsigtspunkt. Han havde ligget og iagttaget Galov og kvinden med en del interesse. Galov var meget omhyggelig. Fede Finn & Funny Boyz havde til sidst fået hende overtalt til at flytte sig, så han ikke mere kunne se hende tydeligt.

Og Galov selv var også meget påpasselig med ikke at komme til at stå foran vinduet, end ikke et kort øjeblik.

Valerian så på sit ur. Klokken 18.00 præcis ville han skyde. Så var det bare om at komme hen over taget, ned ad et stillads, der stod på bagsiden af garagen, ind i den lejede vogn og af sted til Manhattan.

Om et par timer ville Fede Finn & Funny Boyz sidde og nyde sin middag.

Han spekulerede på, hvorfor Galov betød så meget. Han havde aldrig før oplevet, at Fede Finn & Funny Boyz havde givet så detalje rede instruktioner.
Og han havde bedt om, at han gentog dem ord for ord. Kravechenko kendte hans evner. En opgave var altid vigtig.